Weekendkursus i følelsesmæssig intelligens
Følelsesmæssig intelligens er uopnåelig uden kendskab til menneskets biologisk nedarvede drifter, fordi
vores indre hjernedele rummer en urgammel medfødt arv, som danner grundlag for hele vort følelsesliv.
Vi skal derfor have stupide drifter fra urtiden, til at samarbejde på en intelligent måde med de ydre
hjernedele, for at vi kan forme en emotionel, intelligent social arv.
- Pris/tilmelding:
Et kursus koster Kr. 2.000, som indbetales på Skolens bankkonto: reg. 1671 kontonr. 1126415.
Du vil derefter få tilsendt en bekræftelse med praktiske informationer.
Weekendkurset kan give adgang til optagelse på studiet. Gebyret vil da blive modregnet. - Tid og sted:
Tiderne er fredag kl. 17:30-22:00, lørdag kl. 9:00-18:00 og søndag kl. 9:00-19:30.
Der er blot ti minutters gang fra Østerport Station. Der kan parkeres med P-afgift.
Til frokost kan der købes forskelligt i kvarteret. Der serveres kaffe og te i pauserne. - Datoer:
1-3. juni, 7-9. september og 21-23. september. Tilmelding: klik her
At bruge kurset til optagelse
Overvejer du at starte på uddannelsen, kan du bruge kurset til at få et personligt og konkret indtryk af
styrkerne ved den biopsykologiske analyse samt Skolens tværfaglige koncept.
Kurset giver mulighed for at afprøve teknikkerne på egen psyke og krop og få et indblik i, hvordan der
arbejdes på studiet, som i højere grad består af praktisk træning end af teori. Desuden går coaching
teknikkerne tæt på for at udvikle optimale ressourcer, samt skabe mål og resultater.
At beslutte sig til at blive optaget på studiet kan på den måde måske blive et mere seriøst valg.
Udvises der i løbet af kurset "talent for faget", kan deltagere gå direkte til en optagelsessamtale uden
at sende en ansøgning, så der blot tages et CV og kopier af diverse beviser med til samtalen.
Om kurset generelt
Platform
Vi ved i dag, at hjernen rummer nogle medfødte drifter, som er beregnet til at overleve i en grum urtid.
Men i et moderne samfund er dele af de følelser, og dele af den adfærd, drifterne frembringer, imidlertid
temmelig uhensigtsmæssige, og giver os flere problemer end fordele.
Præcis som mennesket er født med fem sanser, som grundlag for alle vore sanseoplevelser, er vi nemlig
født med syv drifter, der sammen med vores sociale arv danner grundlag for alt hvad vi føler,
og alle de handlinger vi foretager os.
Men man har hidtil ment, at menneskelige emotioner kun var social arv. Men den sociale bygger på den
biologiske. En arv fra urtiden, inderst i vores hjerne, som styrer både følelser og adfærd.
På kurset lærer deltagerne drifterne at kende, og får belyst sammenhængen mellem deres biologiske arv
og deres sociale arv, samt nødvendigheden af at vi har viden om begge.
Da personlig udvikling hidtil kun har fokuseret på social arv, og ikke på biologisk arv, vil vi derfor fremover
kunne skabe langt bedre resultater, fordi vi nu kender alle reelle årsager.
Indhold
Kurset består af syv øvelser, der bevidstgør deltagerne om de syv drifter, følelseslivet opbygges på.
Vi ved nemlig alt for lidt om hvordan de fungerer, og vi bruger dem ofte forkert.
Kurset rummer både teori og praktisk træning, ud fra et princip om "indlæring gennem oplevelse".
Der anvendes samtaleformer i både coaching, psykoterapi, samt oplevelsesorienterede øvelser.
Personlig bevidstgørelse er en vigtig del af indholdet. I social arv har vi rent følelsesmæssigt lært at
fungere i samspil med andre, på deres præmisser. De fleste af os er blevet dårlige til at "lytte" til os
selv, og forstår vi ikke vore følelser, kommer vi nemt til at modarbejde os selv, i både tanke, tale og
handling, og ofte - uden at vi egentlig selv er klar over det.
Samlet giver det en utraditionel, intensiv og morsom måde at lære på, hvor du kan udvide din personlige
indsigt, dine grænser, din åbenhed, selvtillid, ærlighed og det at være autentisk.
Udbytte
Du får øget bevidsthed om dine følelser, tanker og adfærd i det menneskelige samspil, hvilket er en
forudsætning for at kunne fungere voksent og rationelt i relationer med andre mennesker. Hvordan
påvirker jeg andre - og hvordan bliver jeg selv påvirket.
Du lærer at bruge dig selv, så dine følelser har det godt - til glæde for dig. Du skal jo have det godt
med dig selv, før du kan have det godt med andre, og kan få fuld glæde af dit samvær med andre.
Du får viden om, hvordan du kan lære at få følelser og intelligens til at arbejde sammen.
Dette er lige så let - eller svært - at lære, som at lære en ny sportsgren vi ikke kan, f.eks. at svømme,
danse, spille tennis og golf, eller den tid det tager at lære italiensk til husbehov - og det lærer vi jo med
største fornøjelse, over nogle år gennem ugentlig træning.
Deltagere
Du behøver ingen forudsætninger for at deltage, kun lysten til at udvikle dig selv og dit liv.
Kurset indgår som en del af studiets pensum, og du deltager på lige fod med de studerende.



