En mentor var fra gammel tid en person, der
besad en specifik erfaring, og var valgt til at disponere
eller formidle enten en formue eller en faglig udvikling
for en mindre erfaren person (elev).
I erhvervsmæssigt henseende er det i dag oftest en
erfaring som leder, eller erfaring i et givet fag, som mentor
bidrager med.
Formen er vejledning/rådgivning, og er et langt løsere
forløb, som ikke følger elevens (fokuspersonens)
personlige processer så tæt/hyppigt, som en
coach arbejder. En coach skal følge detaljerne i
et forløb langt hyppigere og tættere end en
mentor skal. Et mentorforløb kan modsat vare 4-5
år, f.eks. gennem et længerevarende uddannelses-
eller karriere forløb, hvor et coachingforløb
sjældent vil vare mere end ½-1 år.
En mentor deltager ofte udadtil i promoveringen
og fremmer, måske endda baner vejen offentligt, for
sin fokusperson/elev. En coach er derimod behæftet
med tavshedspligt, og et forløb er en helt personlig
sag mellem coachen og fokuspersonen, som ingen andre behøver
at kende til.
En coach hjælper mennesker med at forbedre deres personlige
færdigheder, medens en mentor er en erfaren, faglig
rådgiver.
For at fungere som mentor, har der traditionelt
ikke været fordret nogen specifik mentor uddannelse,
fordi der tages udgangspunkt i, at mentor i forvejen besidder
en specifik, faglig relevant kompetence. Det er således
de færreste mentorer der, udover deres faglige ekspertise,
har en psykologisk/pædagogisk træning som en
del af deres uddannelse.
For at arbejde som coach, er det modsat nødvendigt
at coachen, i stedet for et specifikt fag, mestrer de psykologiske
faktorer, der er væsentlige i et menneskeligt samspil.
Den moderne coach uddannelses kompetencer
er derfor særdeles anvendelige for en mentor, fordi
den styrker evnen til at formidle og støtte på
et rent personlige plan, som supplement til den rent faglige
støtte, en mentor i forvejen vælges efter.
Hvad er forskellen på en coach og en psykoterapeut?
Begrebet coach betyder jo ganske enkelt træner,
og har sin oprindelse i sportens verden. Der er gennem årene
blevet udviklet målrettede metoder og teknikker, som hjælper
til at skabe resultater gennem den tekniske og den personlige
indsats, der nødvendigvis må ydes for at nå målet.
Det altafgørende mål er opnåelse af resultater.
Resultatet er vigtigere end en sportsudøvers private og
personlige forhold. Traditionel coaching har derfor også
til formål at neutralisere personlige og forstyrrende følelser
og tanker, der måtte forhindre en resultatopnåelse.
I de seneste mange år er coaching blevet
anvendt mere og mere i erhvervslivet, ligeledes til opnåelse
af resultater. I erhvervsmæssig henseende er det selvsagt
altid, i sidste ende, det økonomiske motiv, som vejer tungest.
Grundlæggende kan coaching derfor beskrives som motiveret
af og prioriterende resultat og økonomi. Resultatet kommer
i princippet før individet.
Begrebet psykoterapeut dækker over en "træner"
der arbejder med personlig udvikling. Psykoterapi er metoderne
og teknikkerne, psykologi er teorierne (med oprindelse i
psykiatriens verden), som hjælper med at få det enkelte
menneske til anvende sine personlige ressourcer på en mere
hensigtsmæssig måde.
Det altafgørende mål er det enkelte individs
følelsesliv og selvforståelse. Individets personlighed og
følelser er vigtigere end resultater og mål. Traditionel
psykoterapi er etisk imod at en "træner" på nogen måde blander
sig i skabelse af konkrete faglige resultater, erhvervsmæssigt
som sportsligt. Psykoterapiens faglige kompetence er mennesket
bag.
I de seneste mange år er psykoterapi blevet
anvendt mere og mere til raske og velfungerende mennesker.
I privat henseende er formålet at skabe en øget tilfredshed
med det liv et menneske lever. Grundlæggende kan psykoterapi
derfor beskrives som personligt og individuelt motiveret
og prioriteret. Individet kommer i princippet før resultatet.
Coach & Psykoterapeut Skolens uddannelse
indeholder de bedste metoder og teknikker fra både coaching
og psykoterapi.
Læs om det kompetenceniveau, som opnås
på uddannelsens første 2 år, hvor der
trænes i coaching
og mentoring.
Hvad er forskellen på en
psykolog og en psykoterapeut?
Ordet psykoterapi er en fællesbetegnelse
for alle ikke-medicinske bearbejdelser af psykiske forhold.
En praktiserende psykoterapeut er således en fagperson,
der udøver psykoterapi.
En psykiater og en psykolog er uddannet af
det offentlige til at arbejde med psykisk svage og psykisk
syge. Begge titler er beskyttede, og arbejdet betales helt
eller delvist af det offentlige via henvisning fra en læge.
Der er tale om primært teoretiske studier, og oftest
tages praktisk træning i brug af psykoterapi som efteruddannelse
senere. Populært kan det siges, at psykologien er
i teori, hvad psykoterapien er i praksis.
Psykoterapeutiske teknikker kan anvendes
til såvel psykisk syge, som til velfungerende mennesker.
En psykoterapeut uddannes i den private uddannelsessektor.
Titlen er ubeskyttet, og det offentlige giver ikke tilskud
til deres arbejde. Det er en politisk beslutning vi fuldt
respekterer. Skolen uddanner derfor udelukkende de studerende
til at arbejde med raske, velfungerende mennesker, og anser
det for uetisk, hvis en psykoterapeut arbejder med mennesker,
der har mulighed for at gå til lægen og få
en henvisning til en psykiater eller en psykolog, der er
kompetent til dette arbejde.
Titlen psykoterapeut skjuler et blandet folkefærd.
Nogle har kun taget enkelte kurser over ½ eller 1
år, og har ingen egentlig uddannelse. Nogle har ikke
selv gennemgået en personlig udviklingsproces og en
helt nødvendig emotionel udvikling, som base for
at træne andre. Andre har efteruddannelser til et
arbejde med psykisk syge, hvor nogle af dem anvender titlen
psykoterapeut til at tage raske klienter i deres fritid,
uden en relevant uddannelse til at praktisere med raske
mennesker.
Der er derfor ingen sikkerhed for, at en person der udøver
enetimer under de titler har en seriøs uddannelse.
Dette er ikke ulovligt. Det er alene et spørgsmål
om moral hos den udøvende og om tillid fra klientens
side.
Hvem henvender I jer særligt
til med coach uddannelsen?
Til dig som vil arbejde seriøst med
personlig udvikling, og som derfor ikke stiller dig tilfreds
med de traditionelle korte coachingkurser/-uddannelser.
Til dig som har den holdning, at egen personlig
udvikling er en både faglig og etisk nødvendighed.
Den intensive selvudvikling, og integreringen af nye færdigheder
i eget erhvervs- og privatliv, giver en "håndværksmæssig
erfaring" som basis for at træne andre. Samtidig
opnås en selvindsigt og følelsesmæssig
intelligens, der gør at du kan genkende og håndtere
egne følelser. Dermed undgår du overføringer
af egne holdninger, værdier og overbevisninger på
fokuspersonen, og får en ro og et overblik og selvtillid
i din coaching - alt sammen noget der gør, at både
du og fokuspersonen vil kunne gå fra en session med
en god fornemmelse.
Hvem henvender I jer særligt til med psykoterapeut
uddannelsen?
Til dig som vil arbejde med hele menneskets
personlighed uden at adskille arbejds- og privatpersonen.
Studiet giver et unikt tværfagligt redskab, hvor coachingen
befordrer til handling og resultater via det rationelle,
mens psykoterapien befordrer til indsigt, forståelse
og holdbarhed via det emotionelle.
Til dig som gerne vil være psykoterapeut,
men som ikke ønsker at arbejde med psykisk svage/syge,
og derfor ønsker en uddannelse, som ikke bruger unødig
tid på undervisning, som er nødvendig for at
kunne arbejde med disse målgrupper.
Du vil arbejde med livskvalitet for raske mennesker, herunder
anvendelse af psykoterapeutiske teknikker til udvikling
af en grundlæggende følelsesmæssig intelligens,
der gør mennesker selvhjulpne i deres daglige privatliv
og arbejdsliv, og ønsker derfor en uddannelse, der
er målrettet netop det.
Hos os har du garanti for at uddannelsen konsekvent er målrettet
personlig udviklingsarbejde med "psykisk sunde"
personer, der ønsker at både privatlivet og
arbejdslivet fungerer optimalt - mennesker der vil "have
det bedre end godt".
Er både coaching
og psykoterapi nødvendig?
I en coachingproces er formålet, at
fokuspersonen lærer at finde og udnytte sine optimale
rationelle ressourcer, definere klare og realistiske
mål, samt skabe resultater. I coaching indgår
normalt ikke emotionelle udviklingsforløb.
Fokuspersonen lærer at bruge fortrængning som
et redskab til at styre følelser, der ønskes
udeladt i en given situation.
I traditionel psykoterapi, med "psykisk
svage" personer, vil rationel coaching derimod ofte
blive udeladt, fordi den går langt videre, end hvad
man anser for etisk forsvarligt. Det vil blive opfattet
som om klienten ”presses”, når en coach
følger op på dennes planer, og stiller klienten
til ansvar for sine uopnåede resultater. Det vil blive
opfattet som om coachen styrer klienten, når der i
coachingen er eksakte kvaliteter og mål, som en klient
skal bevidstgøres og konfronteres med, f.eks. i forbindelse
med at forme en realistisk karriereplan.
Psykoterapi har en baggrund i emotionelle
problemer, og en rationel proces er normalt udenfor formålet.
Coaching har en baggrund i de rationelle mål og problemer,
og en emotionel proces er normalt udenfor formålet.
Imidlertid er det netop, hvad den ene form
indeholder, den anden form har brug for. Hvis enten det
emotionelle delvist udelades i en træning, eller det
rationelle delvist udelades, kan en proces naturligvis ikke
blive fuldstændig.
Er følelserne opgaven, vil der mangle
en indlæring af det rationelle med klare midler og
mål. Dermed vil der også mangle den integrering
af ny adfærd og resultater, som er nødvendig
for at skabe øget kvalitet i både erhvervs-
og privatlivet.
Er det rationelle opgaven, vil der før
eller senere mangle en indlæring i at mestre håndtering
af følelser - og som hjerneforskerne har dokumenteret,
så er det følelser der styrer de adfærds-
og tankemønstre, vi går rundt og gentager i
hverdagen, ofte uden at vide det. Dermed får traditionel
coaching ikke bearbejdet vigtige elementer, som kan forhindre
problemløsning samt udvikling af følelsesmæssig
intelligens og sociale kompetencer, og som kan betyde, at
vi må opgive et mål og/eller falder tilbage
i "det vi plejer".
For at en professionel proces, med "psykisk
sunde" personer, kan få optimal effekt, bør
den derfor indeholde både psykoterapi og coaching.
Skolens 4-årige
uddannelse indeholder de bedste metoder og teknikker,
samlet i ét koncept, som både træner
den enkeltes personlighed og de resultater individet vil
opnå.
Er der team-coaching
i jeres uddannelse?
I coaching af et team er de afgørende
90% af indholdet coachens evne til én-til-én
coaching, og de sidste 10% kan let læses ved selvstudium
i flere udmærkede bøger om håndtering
af et team. Skolen satser derfor alle studiets træningstimer
på én-til-én coaching/mentoring.
Der er nogle etiske problematikker ved team-coaching,
og noget tyder desuden på, at effekten er tvivlsom.
Læs mere i artikler fra Berlingske
Tidende d. 30. juni 2010 og Magisterbladet
d. 31. marts 2006.
Er der spirituelle/åndelige
emner i jeres undervisning?
Nej.
Skolens undervisningskoncept er solidt forankret
i videnskabelig forskning og naturlige forklaringer på
menneskets psykiske kapacitet.
De etiske
regler afgrænser klart fra ikke-videnskabelige
metoder og holdninger, der er baseret på tro, idet
udførsel af sådanne opgaver betragtes som uetiske
og uanvendelige.
Vi henvender os således til personer,
der er mere interesseret i viden end tro - i naturlige forklaringer
på det der sker i hjernen, og hvordan det påvirker
læring og personlig udvikling.
Findes der en statsautorisation for psykoterapeuter eller
en offentlig evalueringsordning?
Nej.
Socialministeriet introducerede i 2004 en
ramme for kvalitetsvurdering af private psykoterapeutuddannelser
på fritidsbasis, beregnet til efteruddannelse af personale
på institutioner og hospitaler til et arbejde med
psykisk svage og syge. Det er altså IKKE en statsautoriseret
uddannelse, men blot en rammebeskrivelse.
Nogle har valgt at benytte denne ramme som
grundlag i en privat evalueringsordning. Der er således
heller ikke tale om en offentlig anerkendt evalueringsordning,
men derimod en ren privat, som kan købes.
Hvordan forholder
I jer til Socialministeriets kriterier for private psykoterapeutuddannelser?
Der er flere årsager til, at Socialministeriets
kriterier, ligesom private evalueringsordninger, der lægger
sig op ad dem, falder uden for Skolens interesseområde.
Den primære er, at den er rettet til personalegrupper
indenfor det offentlige, hovedsagelig fra social- og sundhedssektoren.
Der er således tale om retningslinier for en efteruddannelse
af personale til et arbejde med psykisk svage og syge.
Statens interesse i sin egen evalueringsordning
er kølnet siden 2004, hvor den blev introduceret.
Der er i øjeblikket ingen ministerier, der ønsker
at være ansvarlige for den, og Danmarks Evalueringsinstitut
har for længst trukket sig.
Baggrunden for det offentliges interesse
i en evalueringsordning for private psykoterapeutuddannelser
skal findes i et ønske om nogle kriterier til anvendelse
ved rekruttering til de nye storkommuner og regioner. Det
er der da også flere af de traditionelle psykoterapeutuddannelser,
som har anvendt/anvender i deres markedsføring.
Vi ønsker ikke at uddanne i disse typer af arbejde.
Skolens fagområde er entydigt et arbejde med personlig
udvikling af raske og velfungerende mennesker. Skolens etiske
regler definerer ansvaret i at arbejde med raske og
velfungerende mennesker, der afgrænses fra arbejde
med psykisk svage og syge.
Vi optager mennesker fra en bred række
af brancher, som, mener vi, er fuldt kvalificeret til at
arbejde med raske mennesker, og ønsker ikke at indføre
Socialministeriets begrænsning/krav på de faglige
baggrunde, vi optager. Ca. 80 % af Skolens studerende har
en anden baggrund end Socialministeriets kriterier fra 2004,
fordi vi ligestiller mange flere fag - og kan gøre
det, fordi vi entydigt uddanner til arbejde med psykisk
raske mennesker.
Vi ønsker derfor heller ikke at tilføje
typer af undervisning, som er nødvendig for personer,
der arbejder med behandling af psykisk svage og syge.
At der foregår en strid om, hvem der
er kompetent til at arbejde med psykisk svage og syge, er
tydeligt i den offentlige debat. Vi vil holde os helt udenfor
denne strid, da det på ingen måde er vores interesse-område.
Årsagen til, at vi har de etiske regler, er netop
at forebygge, at vores uddannelse bliver fejl-anvendt af
færdiguddannede. Vi arbejder udelukkende med raske
og velfungerende mennesker, der vil have det bedre end godt.
